Kort Plantegning

Kildegårdsvej 4 - 4652 Hårlev

sag:2068LAND

Pris: 4.250.000 kr.

Nyhed
Adresse
Kildegårdsvej 4
4652 Hårlev
KommuneStevns
Ejendomsdata
TypeBoliglandbrug
Boligareal156 m2
Grundareal101.012 m2
Etager1
Stuer1
Værelser5
Byggeår1967
Energimærke
Økonomi
Kontantpris4.250.000 kr.
Brutto16.644 kr.
Netto14.777 kr.
Årligt ejerudgift22.560 kr.
Månedlig ejerudgift1.880 kr.
NyhedJa
Velkommen til Kildegårdsvej 4 også kaldet "Møllekjær". Vi befinder os i landlige omgivelser tæt på skov og natur. Her er der ro og fred med kort afstand til både Hellested, Karise og Hårlev. Der er ca. 30 minutter ind til Køge Centrum, og København kan tilgås på under 1 time i bil, hvis man arbejder i storbyen.

Denne landejendom byder på 10 hektar jord samlet ved ejendommen. Jorden er idag bortforpagtet, og giver en årlig indtægt på ca. 39.000 kr. Dertil er der en telemast på ejendommen, som årligt indbringer 18.000 kr. Dette giver i alt en årlig indtægt på 57.000 kr. På ejendommen hører der desuden diverse udhusbygninger bl.a. garage, stålhal og maskinhus m.v. som giver Jer et utal af anvendelsesmuligheder.

Her er der mulighed for, at I kan have et hobbylandbrug med heste eller andre dyr. Jorden er fordelt ideelt til at have store folde, hvor dyr kan græsse. Eller der kan etableres noget helt tredje, hvis man ønsker dette.

Klassisk parcelhus i ét plan opført i 1967, og fremstår i pæn stand. Huset er med mursten og eternittag. Der er skiftet vinduer flere steder. Indenfor er der i alt 156 m2 i ét plan. Der er entré med gæstetoilet. Køkken med adgang til bryggers. Vinkelstue med udgang til udestue. Fra udestuen er der en skøn udsigt udover markerne. Endvidere er der 3 værelser. Derudover er der badeværelse med toilet, brus samt gulvvarme. Der er Junkers trægulve i alle opholdsrummene. Her har I unik mulighed for at sætte Jeres personlige præg.

Haven er privat med træer og buske omkring. Der er ligeledes en flisebelagt terrasse med adgang til og fra den overdækkede terrasse. Den primære opvarmning sker via oliefyr, som suppleres med varmepumpe. Der er spildevandskloakeret på ejendommen. Der er ført fibernet ind på ejendommen.

Her er der tale om en virkelig spændende landejendom med en herlig beliggenhed og mange anvendelsesmuligheder.
Hesteejendomme & Loberg Bolig Aps
Søndre Allé 49
4600 Køge